Lær at meditere
Vitale pauser

Vores samfund er i dag gearet på en måde, så vi kommer til at køre i et hurtigere og hurtigere tempo. Vi mødes af krav om at være effektive, produktive og målrettede. Vi glemmer at stoppe op for at reflektere, glemmer at mærke efter hvad vores krop fortæller os og at lytte til vores hjerte og vores "mavefornemmelse". Vi har brug for frirum, hvor vi kan være skabende, legende, følge impulser og undersøge den ”indre verden”. I kreativiteten, stilheden og meditationen, kan vi tanke op og hente ny næring. Når vi regelmæssigt holder ”vitale” pauser, afbalancerer vi os selv. Vi bliver gladere, får mere overskud, bliver bedre til at koncentrere os og mere effektive. Vi bliver ”tilstede” i vores liv.


Lidt om stilhed

Stilhed vælges lige som alt muligt andet i vores liv. At praktisere stilhed regelmæssigt er helsebringende og en kilde til inspiration.
På kurserne og i de individuelle sessioner bruges meditative øvelser til at styrke kontakten indadtil og til at få personlige indre billeder til den efterfølgende billedskabende proces.


Lær at slappe af og meditere efter Heartfulness metoden

Ønsker du at hvile mere i dig selv, få mere ro og komme i kontakt med hjertets kvaliteter?
Heartfulness meditation er meditation på hjertet og kan praktiseres af alle over 15 år, eneste forudsætning er lysten til at gøre egne erfaringer.
Jeg (Anne-Grethe Kousgaard) har selv praktiseret denne form for meditation siden 1988. Dette har givet mig en hel ny dimension i livet og har været en kilde til intens glæde, indre ro samt tillid til hvad livet må bringe. Jeg er uddannet og certificeret Heartfulness instruktør og kan introducere interesserede til meditation samt støtte op omkring processen. Undervisning er gratis for privatpersoner, og har ellers intet med mine kurser at gøre.
Ring og hør nærmere!
Der findes mange Heartfulness trænere i Danmark og udlandet. Pt findes der meditationscentre i 110 lande hvor man kan blive indført i Heartfulness Meditation.
Se og læs mere her og find den nærmeste instruktør: www.heartfulnessmeditation.dk


En historie om at følge sit hjerte

Om hvordan jeg kom til Grønland i starten og for alvor kom igang med at male.
Læs historien her:
En eventyrlig rejse mod nord

Til forsiden

Top