Jeg er født i 1953 i Marseille, og er halv fransk.
Jeg har altid beskæftiget mig med kreative udtryk, som tegning, maleri, modellering, dans, spil og sang, og har gennem årene taget flere kunstneriske uddannelser.
I ca. 25 år har jeg periodisk undervist i kreative fag i forskelligt regi, bla. 18 år på Designskolen Kolding og senest som gæstelærer på Kunstskolen i Nuuk, Grønland. Min undervisning har i tidens løb omfattet både børn, unge og voksne.
I 1999 færdiggjorde jeg en efteruddannelse som kunstterapeut og startede egen virksomhed.
På gården Fogstruplund skabte jeg, sammen med min mand, et kursussted midt i den vidunderlige natur, og fik realiseret en drøm om egne lokaler i smukke omgivelser. På tolvte år tilbyder jeg en række kurser, som henvender sig til forskellige grupper mennesker. Det er primært malekurser og formidling af kreativitet gennem det skabende arbejde jeg tilbyder. Jeg kalder det kreative retreats, og da jeg i 23 år selv har praktiseret meditation og er meget optaget af spirituel udvikling, videregiver jeg også forskellige meditative teknikker og visualiseringsmetoder.
Derudover kan man bestille individuelle sessioner hvor brugen af kunst anvendes i terapeutisk øjemed.
Jeg holder foredrag og tager ud og underviser på bestilling. I vinter halvåret arbejder jeg hovedsageligt med min egen kunst og i sommerhalvåret med kursusaktivitet og udstillinger.
Jeg er dybt optaget af det jeg beskæftiger mig med, og ønsker at medvirke til at skabe åndehuller for personlig vækst gennem kunst, kreativitet, meditation og reflektion.
Jeg er uddannet billedkunstner, kunsthåndværker og kunstterapeut med mere end 12 års intensiv uddannelse fra:
- Ecole superieur des Beaux-Art, Marseille, Frankrig
- Kunsthåndværkerskolen, København
- Billedskolen på Jagtvej, København
- Institut for kunstterapi, Ulriksholm Slot
Og så har haft egen kursusvirksomhed i 13 år.
Medlem af følgende foreninger:
- Foreningen af Kunstterapeuter
- Erhvervsforeningen Kurby Silkeborg
- Erhvervsforeningen Silkeborg
- Foreningen for Grønlandske Børn