Det er mit ønske, at være med til at formidle nogle enkle metoder og redskaber til, hvordan man kan folde sin kreativitet ud samt hjælpe sig selv til større selvindsigt, eller sine børn, via kunstneriske udtryk og refleksion over disse.
Kreativiteten er et potentiale alle mennesker har og skaberevnen kan bruges på uendelig mange måder.
Hvad får kreativiteten til at blomstre?
Strandcollager
Noget om farver
Nonstop-skriveøvelse
Meditativ øvelse
Mandalamaleri og cirkel-billeder
Om at åbne og tolke et billede - 1
Om at se og møde børn og spejle dem positivt
Hvad får kreativiteten til at blomstre?
Kreativitet er som et plantefrø. Det skal vandes, gødes og have de rette vækstbetingelser for at vokse, gro, blomstre og kaste nye frø af sig.
Mange spørger mig hvordan de skal komme i kontakt med deres kreative sider (og der mener de fleste den billedlige side, for man kan jo være kreativ indenfor så mange områder.
1. Træf en beslutning
Det vigtigste er selve beslutningen om at der skal mere kreativitet ind i ens liv. Har man først besluttet sig er det meget nemmere at gå til værks. Det er et valg vi aktivt kan tage.
2. Materialer
Hvis du lige pludselig får lyst til at bage en kage, så er det altid nemmest hvis du har ingredienserne hjemme. Hvis du først skal ud og købe en bageform, mel, mælk, æg, frugt og hvad der ellers skal i, så er det straks mere omstændeligt.
Start med at have skaffe dig lidt materialer. Hvis det er maleri du gerne vil i gang med så må du have noget sugende papir eller lærred, farver og pensler.
3. Sted
Hvor skal det foregå? På køkkenbordet, i et hjørne af stuen, i hobbyrummet eller kælderen? Uanset hvor så er det godt hvis der er mulighed for at svine lidt. Hvis man skal passe for meget på kan det bremse udfoldelsen lidt. Og det er klart at står det hele indbydende fremme, så er det optimalt.
4. Tid
Selvfølgelig kan man bare starte med at male når man får lyst, men for nogle skal det planlægges og der skal afsættes tid. Det kan være en halv eller en hel time om ugen eller en hel dag. Hovedsagen er at prioritere det.
5. Leg
Rigtig kunst opstår af seriøs leg. I legen bærer vi over med os selv, slipper de store krav og den fordømmende indre kritiker og giver os selv lov til at gå på opdagelse i farverne, redskaberne og teknikkerne. Det er processen der er vigtig. Har den været god vil der også være noget af værdi i resultatet.
Om foråret er strandene fulde af inspirerende affald og vraggods. Turistsæsonen er ikke startet endnu og strandende ikke opryddet.
For en kunstnerisk sjæl er det et rent paradis og et kæmpe overflods-materialelager. Det flyder med malede bræd-destumper i alskens farver, træ der er slebet rundt og hvidt af salt og sand, syntetiske fiskegarn og tovværk i neonfarver, oceaner af små plastikdimser og metalstumper for ikke at tale om alle naturtingene fra stranden: muslingeskaller, tangarter, sten mm.
Tag dit indre legebarn ved hånden og tag en tur til havet med en stor rygsæk på nakken. Se bort fra, at meget af det der ligger på stranden er skrot og se det som materialer til kunstnerisk udfoldelse. Lad dig inspirere af former, strukturer og farver og saml det op der falder dig ind.
Materialet kan evt. senere bearbejdes videre fx slibes, males skæres op i mindre stykker før du går i gang med at lave strandcollager. God fornøjelse!
Vi er omgivet af farver overalt, i naturen, i vores hjem, på vores tøj, på tv osv. Nogen gange tænker vi over dem, men for det meste er det blot noget vi registrere et eller andet sted men ikke er bevidste om.
Men farver gør noget ved os! Prøv at tage et farvet stykke papir med en eller anden klar farve og lad den komme ind og påvirke dig. Farven er som et rum vi kan gå ind i, der er dybde, der er stemninger, der er erindringer der bliver aktiveret og følelser der dukker op, og rent fysisk reagerer vores krop også på farver, ved at vores puls stiger eller falder, vi kan føle uro, stress, velbehag, varme mm.
Hvad gør de forskellige farver ved dig? Prøv at vælge 4 farvede flader, sæt ægge-uret på for at holde fokus og intensitet og noter dig hvad de gør ved dig. Lav derefter et digt eller en historie ud fra hver farve, eller lad hver farve fremstå som en figur i en samtale.
Hvilke er dine yndlingsfarver og hvilke bryder du dig ikke om? Rent kunstnerisk kan man sige at der ikke findes grimme farver, men måske blot farver der er sat uheldigt sammen. Sådan er det også med os mennesker; nogle mennesker får det bedste frem i os, får lyset frem i os, og andre det værste. Vi er det hele, afhængigt af situationen og samværet.
Og spørg så til sidst dig selv: Hvad har det med mig at gøre?
Herunder et lille digt om farven rød som jeg selv har skrevet for mange år siden i forbindelse med et kunstterapeutisk forløb under min uddannelse.
Jeg tænkte på farven rød, og gav så udtryk for hvad jeg oplevede og følte ved farven. Det var både sjovt at lave digtet og efterfølgende gav det mig en dybere indsigt.
Rød er at udtrykke følelser ærligt
Rød er at stå frem
Rød er værdig
Rød er konkret og ret så synlig
Rød er til tider også pinlig
Rød er gavmild
Rød er grådig
Rød er så sandelig også modig
Rød er provokerende, ja nogen gange chokerende
Rød er handling, kamp og hengivelse
Rød er begejstring - stolt, befriende
Rød er at have hjertet udenpå
Rød er spontan
Rød er varm
Rød er legende
Rød er larm
Rød er barnlig, tindrende glæde
Rød er voldsom og ægte vrede
Rød er sanselig og sexet
Rød er saftig, stor og prægtig
Rød er liv og dunkende hjerte
Rød er fest, ballade og smerte
Rød er fri
Rød er moden
Rød er at finde sin plads i solen.
Skriveøvelsen er god for flere ting. Den er en måde at kom-me i kontakt med dybere lag og dermed få større indsigt i sig selv. Det er også en måde at rense ud i sig selv på, en måde at ”tømme” sig på og derved få mere fred i sindet. Når vi får tankerne ud på et stykke papir er det nemmere at se distanceret på vores situation. Det er også en kreativ måde at skrive på.
Vælg et tidspunkt hvor du ikke bliver forstyrret, og skriv uafbrudt i 20 minutter hvad der end falder dig ind og uden at censurere dig selv. Det behøver ikke at handle om noget bestemt og der er ingen krav til sammenhænge. Sæt evt. et æggeur til så du ikke behøver kikke på klokken.
Hvis du indimellem bliver helt blank og tom for ord kan du sætte prikker på skrivelinien......... eller skriveriet ser måske sådan ud:” jeg aner ikke hvad jeg skal skrive, min mave rumle, det her er for tåbeligt og hvad skal det egentlig til for, hov der er en flue klatrer på vægen og for resten det minder mig om dengang da...”
Efter ca. 15- 18 min kan det ske at man får et ”gennembrud” til ens visdomskammer eller kreative dybere lag. Når du har skrevet i 20 min behøver du ikke gøre mere. Hvis man øn-sker lidt overblik i det skrevne kan man bagefter læse det igennem og understrege det der var vigtigt.
Det kan anbefales at gøre hver dag i et stykke tid – ja nogen bliver ved med at gøre det hver dag fordi det gør godt!
Meditation er et værkstøj til at komme i kontakt med ens indre glæde, kreativitet og ro.
Meditation øger ens energi og man bliver bedre til at koncentrere sig. Desuden mindsker det stress og afbalancerer kroppen og sindet. Der findes mange former for meditation.
Det kan være svært at finde ro for mylderet af tanker i starten, men med træning kan man lære at gå bag om dem, til en tilstand af “væren”.
1. Sæt dig bekvemt tilrette et sted hvor du ikke bliver forstyrret. Du kan evt. bruge noget stille neutral musik og husk at slukke for mobiltelefonen. Luk øjnene.
2. Mærk dine fødder og træk vejret dybt et par gange - helt ned i maven og hav fokus på at “give slip” hver gang du ånder ud. Giv slip på tanker, giv slip på problemer og synk lidt ind i dig selv for hver vejr vejrtrækning.
3. Lad tankerne passere uden at hæfte dig ved dem og flyt fokus til stilheden mellem tankerne.
4. Forestil dig et dejligt rosa lys omslutte dig helt, et livgivende og helende lys. Bad i dette lys, og bare vær!
Ordet mandala betyder ”hellig cirkel” og det kommer fra san-skrit, som er et af verdens ældste sprog. Mandalaen findes over hele orienten, som et middel til kontemplation og koncentration. Selve princippet med billeder der er indkredset af cirklen og koncentrisk opbygget findes i næsten alle kulturer verden over. Templerne i østen er ofte bygget over en mandala i grundformen, så mandala-formen kan indgå i byggeri, i haveanlæg, i billeder, i skulpturer og meget andet. Rosenvinduerne i de store katedraler i Frankrig er også et eksempel på en sådan opbygning.
For psykiateren C.G Jung repræsenterede mandalaen et ar-ketypisk symbol for selvet, et billede på personlighedens dybere centrum. Han opdagede at udviklingen hele tiden førte mod centrum når han arbejdede med sine klienter.
En mandala er typisk figurer og farver i en cirkel. Elementerne er ofte geometriske figurer der er opbygget koncentrisk men man kan også vælge at arbejde helt frit i cirklen.
At lave en mandala er en meditativ proces som hjælper på at få samling på sindet og på at få orden i kaos.
Der er uendelig mange måder at lave mandalaer og cirkelbilleder på. Her kommer en af måderne:
Arbejdsprocessen i mandalamaleri og cirkel-billeder
Udgangspunktet når du starter er et stykke papir med en cirkel. Når du har tegnet cirklen op, så sid lidt stille først og vent til der er en impuls til at starte.
I centrum placeres det der er vigtigt, dit mål eller det der er helligt for dig og uden omkring det der bakker det op eller det der beskytter det. Du kan udtrykke dig abstrakt eller figurativt, i symboler, gennem former og farver. Du kan visu-alisere en konkret ide eller blot give en følelse form og struk-tur. Alt er tilladt.
Billedelementerne kan spejles over en akse så at der opstår en form for symmetri.
Billederne har altid et positivt budskab til os uanset hvordan de ser ud.
1. Når dit billede er færdigt, så sæt dit ned og kig på det. Prøv at se på det lidt distanceret i starten som om det ikke er dig der har lavet det. Hav en spørgende og lyttede attitude overfor billedet snarere end forklarende.
Prøv at spørge interesseret til billedet som var det en person fx ”Hvad har du brug for?” eller ”Hvad føler du?”
2. Giv billedet en titel. Det er en hjælp til at begynde at få ord på det du har lavet.
3. Hvad udstråler billedet, hvordan er energien? fx kraftfuld, let, dynamisk, meditativ osv.
Hvad har det med dig at gøre? Bruger du din kraft? Og når du gør det hvordan har du det med det og hvordan bliver det opfattet af andre?
4. Lad elementerne og figurerne ”tale” i dit billede. Alt kan tale i et billede og udtrykke følelser.
Du kan se alle billedelementerne som aktører i en teaterforestilling. Hvis den blå klat kunne tale, hvad ville den så sige? Og hvad ville den fortælle til den gule streg ved siden af? Og den grønne klemt mellem den hvide og den sorte?
Hvis der er et træ på dit billede hvad står det så for? Og hvordan ser træet ud? Hvordan har træet det? Lyt ind i dig selv.
Din opgave er at nedskrive replikkerne og få en dialog i gang, som måske går hen og bliver til et helt stykke. Til denne del skal du ikke bruge hovedet så meget men mere din intuitive fornemmelse.
Det at åbne et billede kan være svært at gøre alene, så for at få en dybere tolkning af dit billede kan du have glæde af at konsultere en kunstterapeut.
Mange børn går rundt i og har ondt i livet og føler sig dybt ensomme. De har ikke altid ord for det de føler. Gennem billedskabende arbejde, som de fleste børn har så nem adgang til, får de mulighed for at hele sig selv, specielt hvis der er en voksen der samtidigt ”ser” dem og møder dem der de er.
Følgende lille historie illustrer dette: Jeg har et hold 14 årige unge nogle timer. Vi skal lave altertavlemaleri som en del af deres konfirmationsforberedelse. Præsten har givet de unge hver sit bibelcitat som de skal forsøge at beskrive symbolsk i maleri på små altertavler de har fået hver især. En af drengene kan overhovedet ikke engagere sig i emnet, han sidder uroligt og er meget ukoncentreret. Han tjatter formålsløst med penselen på papiret, og har slet ingen ideer og virker totalt ligeglad. Uroen spreder sig. Jeg har ikke mødt drengen før men kan se et ulykkeligt udtryk i hans ansigt. Jeg sætter mig hen ved siden af ham og jeg forsøger at inspirere ham ved at snakker lidt om hans tekst men lige meget hjælper det. Jeg ser på hans farvede streger og fortæller ham om det positive jeg ser i hans billede og hvad det gør ved mig. På et tidspunkt kigger jeg ham i øjnene og spørger om han kender til smerte og han svarer ”ja” uden at tøve et sekund. Så fortæller jeg ham om de mange kunstnere der har brugt en indre smerte som drivkraft for deres kunst. Jeg fortæller ham om hvor befriende og helende det kan være at andre udtrykker det man selv føler i et billede eller i en form. Og jeg fortæller ham om hvordan man ved at dele dette smertens billede med andre, finder ud af at man ikke er alene om at have det sådan. Drengen lytter pludseligt, det er som om han vågner. Resten af tiden sidder han dybt koncentreret og tegner og maler. Da jeg på et tidspunkt kigger på hans billede kan jeg se at han har lavet et stort sort kors hvor der regner sorte tårer over og en lille mand midt på en stor tom flade der skriger af ensomhed. Ud af den lille mands mund er der en talebobbel hvor der står: ”Jeg har ondt i min sjæl”. Det er et gribende billede drengen har lavet og jeg fortæller ham hvad det gør ved mig. På en gang har han illustreret bibelteksten og samtidigt lavet et billede af sin egen smerte. Det der gjorde at historien fik et positivt udfald var at drengen blev mødt der hvor han var, at han blev spejlet positivt og at han fik anvist et medie hvor det var acceptabelt at udtrykke det han følte.